Handelsbetingelser

 

Disse betingelser indgåes ved samarbejde med Vita Films.

 

Sidst opdateret: 08-07-2026

 

 

    1. Priser og betaling
      • Beløbet betales senest 14 dage efter godkendelse af leverede produkt.
    2. Generelt
      • Alle gebyrer og priser fremgår som eksklusive moms. Hvis gebyrer afhænger af antallet af timer, opkræves der pr. påbegyndt time.
      • Ved ønske om udlevering af tidligere afleveret videofil eller sendt livestream, opkræves et gebyr på 950 DKK, hvis det er muligt for Vita Films at udlevere materialet. Vita Films er ikke forpligtet til at lagre materiale efter afleveringen og godkendelsen af produktet.
      • Kunden samtykker hermed, at Vita Films må opbevare alle materialer (billeder/video, herunder både RAW, endelige produkter og andre filformater, design mv.) ubegrænset.
      • Vita Films forbeholder sig retten til at benytte materiale fra produktionen i kommercielt og privat omfang. Dette inkluderer også retten til at tage billeder og optage under produktionen til offentlig publicering til privat eller kommercielt brug. Vita Films vil også have mulighed for at bruge den samarbejdende virksomheds logo, navn og leverede produkt som reference til promotion, showreels og case-videoer.

        • Vita Films bevarer intellektuelle rettigheder over alt materiale, inkl. det afleverede produkt. Det afleverede materiale må kun benyttes af kunden til det aftalte formål. Materialet må ikke ændres eller justeres på nogen måde eller videresælges uden skriftlig tilladelse fra Vita Films. Dette betyder blandt andet, at produkterne leveret af Vita Films ikke må efterklippes af andre end Vita Films uden aftale.

    3. Rettigheder og tilladelser
      • Det er kundens ansvar at indsamle tilladelser til at fotografere/filme på de ønskede steder, hvis sådanne kræves. Mange offentlige steder, som banegårde, metrostationer og indkøbscentre, har forbud mod fotografering uden skriftlig tilladelse. Det er også kundens ansvar at indsamle tilladelser til at fotografere personer, der fremgår i produktionen og at det er i overensstemmelse med denne kontrakt.
    4. Revisionsrunder
      • Vita Films tilbyder én (1) gratis revision af det afleverede produkt for kontraktsum over 1.500 DKK. Revisionen er begrænset til maks. 1 time arbejde.Hvis revisionen kræver mere end den inkluderede tid, tillægges 550 DKK pr. påbegyndt time. Overskridelse af den inkluderede tid skal godkendes af kunden. Ved kontrakt over 15.000 DKK aftales inkluderet revisionstid nærmere.

        • Yderligere revisioner kan tilbydes, men Vita Films forbeholder sig retten til at afslå at udføre flere revisioner efter behov.

    5. Aflysninger
      • Hvis kunden aflyser produktionen inden for 14 dage før produktionens optagelser, skal kunden betale et annulleringsgebyr på halvdelen af kontraktsummen for at dække det tabte arbejde.

        • Hvis kunden aflyser produktionen tidligere end 14 dage før produktionens optagelser, skal kunden betale eventuelle omkostninger til præproduktion efter medgået tid. Dog maksimalt 1/3 af kontraktsummen.

    6. Force Majeure
      • Begge parter skal være fri for ansvar i tilfælde af force majeure, som kan medføre forsinkelse eller hindring af produktionen. Force majeure omfatter, men er ikke begrænset til, naturkatastrofer, krig, strejker, tekniske problemer, myndighedsforbud, eller andre uforudsigelige hændelser, der ligger uden for parternes kontrol.
      • Der er altid en risiko for, at optagelser eller materialer kan blive beskadiget, korrupte eller gå tabt under eller efter produktionen. I sådanne tilfælde fraskriver Vita Films sig ethvert ansvar for det tabte data, og kunden accepterer at bære risikoen og ansvaret for eventuelle tab som følge heraf.

        • I tilfælde af force majeure skal den berørte part informere den anden part om hændelsen og eventuelle konsekvenser for produktionsplanen.

    7. Ansvar og erstatning
      • Kunden er ansvarlig for at sikre, at alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger er på plads for at beskytte både personer og ejendom under produktionen.
      • Vita Films kan aldrig blive ansvarlig for eventuelle indirekte tab eller skader forårsaget af brugen af det leverede materiale eller service.
      • Vita Films er ikke ansvarlig for eventuelle skader, tab eller hændelser, der måtte opstå i forbindelse med produktionen, herunder skade på udstyr, ejendom eller personer.
      • Kunden er erstatningsansvarlig for eventuelle skader på Vita Films’ udstyr eller andet materiale forårsaget af kunden eller andre personer tilknyttet kunden.

        • I tilfælde af skader, ulykker eller hændelser forårsaget af kunden eller kundens aktiviteter, er det kundens ansvar at dække eventuelle omkostninger.

    8. Andet
        • Vita Films forbeholder sig retten til at afbryde samarbejdet med kunden øjeblikkeligt, hvis personalet oplever utilbørlig, truende eller fjendtlig opførsel fra personer, eller hvis personalets helbred er i fare.